Kom med, når Miljøportalen igen i år inviterer til brugerseminar: Seminar på Fagområdet datadeling: let adgang til data i Miljøportalens systemer og Seminar på Fagområdet natur: Den nye Naturdatabase
Miljøportalens brugerseminar giver dig en mulighed for at dele viden og erfaringer samt få svar på dine spørgsmål. Foruden, at du bliver opdateret på de to fagområder, vil der være mulighed for, at du kan netværke over frokost og break-outs igennem dagen.
I år vil det foregå lidt anderledes end vanligt, da vi fokuserer på to fagområder: Natur og Datadeling. Vi kommer forbi 9 byer fordelt rundt omkring i landet.
Nedenfor ser du beskrivelser af indholdet på årets brugerseminar. Har du spørgsmål til indhold, det praktiske eller noget helt andet, er du altid velkommen til at kontakte vores support.
Vi glæder os til at komme rundt i landet og møde vores brugerne af vores systemer.
Tilmelding er åben for alle kommunale, regionale og statslige medarbejdere samt repræsentanter fra forsyninger og andre primære brugere af Danmarks Miljøportal. Der vil være gratis forplejning i løbet af dagen, så husk at melde dig fra, hvis du ikke kan deltage alligevel senest 2 dage før. Overholdes dette ikke, pålægges et no-show gebyr på kr. 500 for at undgå madspild.