Vilkår for brug

Vilkår for brug af danske offentlige data

Danmarks Miljøportal giver brugsret til de data, der indgår i vores åbne datakatalog, på nedenstående vilkår. Din ret til at benytte dokumenter og billeder, som du får adgang til via datakataloget, afhænger af ophavsretsloven og den øvrige lovgivning.

Vilkårene accepteres ved enhver brug af data. Vores vilkår reguleres af dansk ret og er i overensstemmelse med gældende lovgivning vedrørende retten til at videreanvende den offentlige sektors informationer ("PSI-loven") og kan sammenlignes med Creative Commons-licenserne CC0 og CC-BY.

Brugsret

Danmarks Miljøportal giver verdensomspændende, gratis, ikke-eksklusiv og ubegrænset brugsret til vores åbne data. Disse data kan bl.a.:

  • kopieres, distribueres og offentliggøres,
  • ændres og sammensættes med andet materiale,
  • bruges kommercielt og ikke-kommercielt.

Vilkår

Data må ikke bruges på en måde, så det kan fremstå som, at Danmarks Miljøportal godkender, støtter, anbefaler eller markedsfører brugeren, brugerens produkter eller tjenester.

Ortofotos og Baggrundskort, Matrikelkort og Danmarks Højdemodel

Danmarks Arealinformation gør en række ortofotos, eller luftfotos, offentligt tilgængelige. Der medfølger dog særlige brugsvilkår for disse luftfotos. Læs brugsvilkårene for luftfotos her​, hvis du ønsker at benytte luftfotos fra Danmarks Arealinformation.

Kildeangivelse

Ved brug af data skal følgende tekst indsættes: “Indeholder data, som benyttes i henhold til vilkår for brug af danske offentlige data”.

Myndighedens rettigheder og ansvar

Danmarks Miljøportal stiller data til rådighed, som de er, og har intet ansvar for hverken indhold, oprindelse, fejl og mangler eller nogen form for skade, der måtte følge af brug af data.

Danmarks Miljøportal garanterer ikke den fortsatte rådighed af data og kan til enhver tid ændre brugsretten til data og vilkårene herfor.

Ansvarsfraskrivelse

Fejlinformation som følge af fejl i data hæfter Danmarks Miljøportal ikke for, ligesom Danmarks Miljøportal ikke hæfter for erstatningskrav som følge af brugen af Danmarks Miljøportal. Ansvaret for datas kvalitet, dokumentation og ajourføring bæres af de datagenererende myndigheder i henhold til Dataansvarsaftalen.

Det bemærkes, at bilagene til Dataansvarsaftalen løbende opdateres på Danmarks Miljøportal som følge af opgave- og lovændringer mv., men disse bilag kan ikke betragtes som en fyldestgørende juridisk beskrivelse.


Særligt om §3-b​eskyttet natur

Vær opmærksom på, at arealer, der er registrerede som § 3-beskyttet natur (Beskyttede Naturtyper) i Danmarks Arealinformation, kan ændre status ift., om de er § 3-beskyttet eller ej. Det skyldes, at en konkret vurdering af arealets naturindhold afgør arealets klassificering. F.eks. kan et areal 'vokse ind' i en § 3-beskyttelse, hvis sjældne planter eller insekter indfinder sig på arealet. På samme vis kan et areal 'vokse ud' af en §3-beskyttelse, hvis de sjældne planter udkonkurreres af almindelige planter. Vi anbefaler derfor, at brugere af Danmarks Arealinformation retter henvendelse til den enkelte kommune for at opklare, om et givent areal er § 3-beskyttet.​