Der har i en ældre version af Naturdatabasen været en fejl, der betød, at eksisterende tilknyttede billeder kunne overskrives ved indlevering af nye billeder i databasen. Danmarks Miljøportal har i forbindelse med sidste sommers store omlægning af Naturdatabasen ændret på, hvordan billeder gemmes og derved er problemet fremadrettet løst, ved at hvert billede nu får et unikt id i naturdatabasen. Problemet har været, at når der blev indleveret/gemt billeder i en aktivitet med et navn, der allerede var i brug, blev de tidligere indleverede billeder med samme navn overskrevet. Dette er desværre også sket på tværs af myndigheder.
Et eksempel er billedenavnet "Dok. billede". Dette billedenavn er det mest brugte navn på billeder i Naturdatabasen, og er registreret på 526 billeder. Fejlen har desværre i dette tilfælde betydet, at det samme billede nu ligger på 526 aktiviteter. Et andet eksempel er billedenavnet "1" der er ligger på 12 aktiviteter.
Følgegruppen for Natur har identificeret at der desværre ligger 4.847 billeder, der kan være skiftet ud med andre billeder i Naturdatabasen. De manglende billeder findes ikke længere i databasen, og der er desværre ingen metode til at gendanne billederne automatisk. Danmarks Miljøportal og følgegruppen for Natur opfordrer derfor de berørte myndigheder til, at gennemgå de aktiviteter der kan have forkerte billeder tilknyttet.
Den eneste løsning på problemet er, at hver myndighed gennemgår de aktiviteter der findes i vedhæftede fil, og gennemgår om billederne er korrekte. Hvis ikke billederne er de rigtige, er eneste mulighed, at genåbne aktiviteten og udskifte det forkerte billede med det korrekte hvor det er muligt. Hvis der ikke længere er adgang til det korrekte billede, er der ikke andet at gøre, end at slette det forkerte billede.
Der findes desværre ikke en sikker metode til, på forhånd, at afgøre hvilket af billederne med samme navn, der er det korrekte, men det er i de fleste tilfælde det senest indleverede billede.
En yderligere vejleding til fremgangsmåden kan du finde her.
Vi beklager fejlen og de ulemper den afstedkommer for dataejere og brugere.