I forbindelse med at elnettet skal udbygges for 110 milliarder kroner, skal Danmarks Miljøportal og DREAMS-projektet i Aalborg Universitet skabe endnu bedre adgang til miljødata, så man kan spare tid på miljøvurderinger i forbindelse med vedvarende energi-projekter.
Udbygning af elnettet kommer til at koste 110 milliarder, jf. en analyse udarbejdet af rådgivningsvirksomheden Rambøll, der blev offentliggjort i marts. I 2020 blev det ellers anslået, at fremtidens elnet ville koste 80 milliarder. Stigningen skyldes højere politiske ambitioner om større grad af selvforsyning med vedvarende energi.
Nu giver Miljøstyrelsen millioner til at det fællesoffentlige datasamarbejde Danmarks Miljøportal skal forbedre it-infrastrukturen omkring de miljødata, der vedrører udbygningen af vedvarende energi og elnettet. Det sker i samarbejde med DREAMS-projektet ledet Aalborg Universitet og statsejede Energinet.
- Det kan nemt tage over fem år fra et vedvarende energi-projekt besluttes til at det går i gang. For et meget beskedent beløb, kan vi accelerere processen for miljøvurderinger markant, og vi forventer at kunne have det klar allerede mod slutningen af 2023, siger Nils Høgsted, som er sekretariatsleder i Danmarks Miljøportal, der i en årrække har arbejdet for at styrke it-infrastrukturen omkring miljødata.
Energinet: Hastighed er afgørende
Som bygherre kommer Energinet til at stå for en stor del af den enorme udbygning af elnettet de kommende år.
- Vindmølle- og solcelleanlæg bliver ofte placeret langt væk fra beboelse. Men så er der hverken infrastruktur eller mennesker til at bruge strømmen. Så der skal bygges nye stationer, luftledninger og lægges kabler, der tilknyttes hovednettet, de større byer og udlandet, siger Peter Kruse Ibsen, Senior Director Plan og Miljø hos Energinet, der også er med i styregruppen for projektet.
Hver gang Energinet skal gennemføre et projekt, skal en miljøvurdering foretages, for at sikre at de ikke forårsager unødig skade på eksempelvis miljøet eller biodiversiteten. Det kræver ifølge Energinet meget data, som de normalt skal hente fra mange forskellige steder såsom artsdatabaser, interne hjemmesider og hos kommuner.
- Derfor er det centralt for os at øge hastigheden på de mange ansøgninger på anlæg og infrastrukturprojekter, hvis vi skal i mål. Danmarks Miljøportal vil sikre, at de landsdækkende data er opdaterede og lettilgængelige ét sted, så vi hurtigere kan få tilladelserne, siger Peter Kruse Ibsen, Senior Director Plan og Miljø hos Energinet, der også er med i styregruppen for projektet.
Miljøstyrelsen: Samling af spredte miljødata
Hos Miljøstyrelsen ser de et stort behov for at samle flere miljødata på baggrund af et stigende antal miljøundersøgelser, og for at øge hastigheden på udbygningen af elnettet.
- Mange data findes allerede, og selvom der har været arbejdet længe for at samle dem, ligger mange stadig spredt forskellige steder. Ideelt skal de kunne tilgås fra samme platform, så man med få klik kan få overblik over hvad der findes, og se hvilke udfordringer et projekt kan skabe, og hvor den bedst mulige placering er, siger Niels Bjørkbom, der er kontorchef i Miljøstyrelsen.
- Når man har optimeret på placeringen af projektet, bliver det også nemmere for myndighederne at træffe afgørelse. Herudover vil den hurtige tilgang til data gøre det nemmere at klargøre ansøgningen, der tilmed kan få myndighederne til at træffe en hurtig afgørelse, fordi det er lettere at vise, at man har det hele med. Og samlet set skulle det gerne føre til mindre arbejde hos både bygherre og myndigheder og hurtigere afgørelsesprocesser, siger han.
DREAMS-projektet har tidligere vurderet, at digitalisering og strømlining af viden fra miljøvurderinger kan betyde besparelser på 30 procent.
Ifølge Rambølls analyse om fremtidens elnet skal omkring 50 milliarder kroner bruges til vindkraft, 25 milliarder til nye udlandsforbindelser, mens 20 milliarder skal bruges til solceller. Derudover skal der bruges 13 milliarder kroner på en udbygning af elnettet.