Se de mulige påvirkninger ved høj vandstand i KAMP

19. oktober 2023

Efterårsferien afsluttes dramatisk med slemt uvejr og høj risiko for oversvømmelse. I den forbindelse anbefaler bl.a. DR at tjekke KAMP ud, for at se, hvilke områder, der bliver påvirket af den varslede høje vandstand.

Danmarks Miljøportal har udviklet KAMP i samarbejde med Miljøstyrelsen rettet mod miljø- og planmedarbejdere i kommunerne.

Værktøjet er baseret på offentligt tilgængelige scenarier og modeller udarbejdet på landsdækkende niveau alene til brug på screeningsniveau og har udelukkende vejledende karakter. Med andre ord, hvis dit hus ser ud til at blive oversvømmet, behøver det ikke nødvendigvis at være tilfældet i praksis. Eksempelvis kan kloakering og lokale klimatilpasnings- og kystbeskyttelsesanlæg, fx bassiner, dræn, pumper og diger betyde, at der ikke vil blive samlet så meget vand på din grund, som KAMP viser.

Men er du alligevel nysgerrig, kan du udforske forskellige vejrscenarier i KAMP: https://kamp.klimatilpasning.dk/

Tilbage til nyheder