Invitation til webinar om VanDa data i Miljødata og Arealdata

27. april 2021

Danmarks Miljøportal tilbyder et webinar, som fokuserer på brug af VanDa data i systemerne Miljødata og Arealdata.

Arealdata er primært målrettet den IT-professionelle bruger, der ønsker at arbejde med og få indblik i detaljerede data. Miljødata er tænkt som en åben adgang til filtrerede data.

Miljødata.dk er en hjemmeside, der er åben for alle, som udstiller rå-data fra miljøundersøgelser i hav, søer og vandløb. Dataene her er nye og historiske data fra undersøgelser udført af kommuner og regioner samt Miljøstyrelsen.

På hjemmesiden kan du afgrænse og filtrere i data på geografisk område, undersøgelsestype, arter og kemi. Resultatet er komma-separerede filer, der kan efterbehandles i Excel eller lignende værktøj. I venstre-panelet kan du opsætte dine filtre. Du har bl.a. mulighed for at søge på et bestemt område, på en bestemt type undersøgelser, på kemiske parametre eller på arter. Afhængigt af dine afgrænsninger vil resultaternes områder vises på kortet og det vil være muligt at downloade for et enkelt sted eller for flere.

Hvornår?

Webinaret afholdes 12. maj kl.10-10:45

Vi lukker brugere ind nogle minutter før webinaret starter. Webinaret vil omtrent vare 30 min., men der er sat lidt tid af til spørgsmål bagefter.

 

Tilmeld dig webinaret:

Alle kan tilmelde sig dette webinar, som er interesserede i data fra søer, vandløb og hav.

Du registrerer dig ved at gå på dette link.

Udfyld formularen og send evt gerne link til den videre til en kollega eller ven, som kunne tænkes at ville deltage. Der vil blive sendt et link unikt til dig til din email, når du har udfyldt den.

Når vi er tættere på datoen vil du modtage en påmindelse om webinaret.

Tilbage til nyheder