Finansiering af Naturdatabasen er nu på plads

24. juni 2016

Naturdatabasen står overfor en gennemgribende modernisering.
​​
KL og SVANA (tidl. Naturstyrelsen) har besluttet at give et ekstraordinært bidrag til Miljøportalen for at modernisere Naturdatabasen. 

Naturdatabasen bliver moderniseret

Den eksisterende Naturdatabase og tilhørende brugergrænseflader er primært lavet for at opfylde behovene i NOVANA-overvågningsprogrammet. Desværre giver den ikke kommuner og stat mulighed for at let at opfylde myndighedsopgaver i forhold til at give borgere adgang til besigtigelses- og overvågningsdata.

Myndighedernes omstændige adgang til data samt muligheden for fejltolkede udtræk bevirker desuden en ekstra arbejdsindsats fra myndighedernes side for at sikre, at der træffes afgørelser på et korrekt grundlag.
​Det er derfor nødvendigt, at der skabes et tidssvarende, intuitivt og pålideligt system til håndtering af naturdata.​​

Lettere adgang til naturdata øger bl.a. tilliden til data

Implementering af projektet vil medføre at det vil blive lettere for myndigheder og offentligheden at fremsøge naturdata, da der bliver ryddet op i databasestrukturen, således at fx artsregistreringer vil være mere standardiserede end hidtil. 

På konferencen Natur & Miljø 2016 blev problemerne med tilgængeligheden af naturdata nævnt på flere af de workshops Miljøportalen holdt.  
På session 3.4. Digital fremtid blev deltagerne bl.a. spurgt, hvordan bedre formidling af data kan øge tilliden til natur- og miljøpolitikken. Et hold svarede: 

​"Tilgængeligheden af data øger tilliden.  

Tilgængeligheden er både afhængig af at data overhovedet findes, og af at det er NEMT at finde de oplysninger, der er behov for. Fx er det ikke godt for tilliden, at det p.t. er så besværligt at finde data i Naturdatabasen".

(Bord 64, session 3.4. på Natur & Miljø 2016).


Fremtidige afgørelser kan tages på mere oplyst grundlag

Lettere adgang til data betyder, at data vil komme mere i spil. Samtidig vil fremtidige afgørelser, der påvirker miljøet, vil kunne blive taget på et mere oplyst grundlag. Derfor vil den øgede brug af data fra Naturdatabasen dermed også kunne være til gavn for naturen. 

I SVANA, og tidligere i amterne, er der brugt mere end 10 mio. kr. årligt på at indsamle data gennem det nationale overvågningsprogram NOVANA. Det giver samlet set en investering på ca. 150 mio. kr. gennem de 15 år overvågningen har eksisteret. Hertil skal lægges kommunernes omkostninger for registrering og tilsyn med §3-beskyttet natur samt SVANAs landsdækkende opdatering af §3-registreringerne i samarbejde med kommunerne (der har kostet 36 mio. kr.). Dette datagrundlag udgør en ressource, som kan udnyttes yderligere og vil kunne give yderligere effektivisering og kvalitet i myndighedernes opgaver. Desuden vil det give økonomiske fordele for firmaer, der udfører store anlægsprojekter ifm. VVM-undersøgelser, og det vil forbedre mulighederne for at universiteterne kan drive forskning.

Modernisering vil give bedre sagsbehandling

For brugere, der indrapporterer data, vil det blive lettere at koble naturregistreringer til en lokalitet i NaturAppl, samt det vil blive lettere at fremsøge data via et tidssvarende rapporteringssite, der erstatter de gamle udtræksbrugergrænseflader. Specifikt vil det være lettere at fremsøge enkeltregistreringer, hvilket vil være en stor gevinst specielt for kommunerne til brug i sagsbehandling og i dialog med borgerne.  Mulighed for lettere at lave masseudtræk af data vil specielt gavne SVANA, når der foretages kvalitetssikring af store datamængder, idet denne proces vil være mere effektiv og vil kunne foretages af flere medarbejdere.