Varsling til brugere af Rotteservices

26. februar 2024

Vi ønsker at informere dig om en kommende ændring, som vil påvirke adgangen til vores services. Om 3 måneder lukkes http-forbindelsen til Rottedatabasen og vi omlægger Rotteservices til udelukkende at anvende HTTPS-protokollen. Det vil sige, at der fra 29. maj 2024, ikke vil være mulighed for at tilgå rottesystemerne eller integrere via HTTP-forbindelse til Rottedatabasen.

Dette skridt er afgørende for at forbedre sikkerheden for vores brugere. HTTPS vil sikre, at al kommunikation mellem din enhed og vores servere er krypteret, hvilket reducerer risikoen for uautoriseret adgang og beskytter følsom information.

Vi vil bestræbe os på at minimere forstyrrelser i tjenesten så meget som muligt. Dog kan det være nødvendigt med nogle små justeringer fra din side, især hvis du har automatiserede processer eller integrationer, der er afhængige af HTTP-forbindelser.

Vi opfordrer dig til at tage de nødvendige skridt for at forberede dig på denne ændring, herunder at opdatere eventuelle bogmærker, links eller integrationer, der kan blive påvirket.

Hvis du har spørgsmål eller bekymringer vedrørende denne opdatering, tøv ikke med at kontakte os i supporten: support@miljoeportal.dk

Tilbage til nyheder