Dette projekts formål er at forbedre sammenhængen mellem Miljøportalens voksende antal udstillingsplatforme.
Projektet omfatter modernisering af Danmarks Miljøportals dataudstillingsplatforme med det formål at skabe lettere og mere sammenhængende adgang til miljødata. Vi har erfaret gennem dialog med vores brugere samt spørgeundersøgelser, at flere ønsker sig én samlet adgang til alle Miljøportalens data. Derfor samler vi vores udstillingsplatforme den store brugerrejse via komponenten send-mig-videre. Det vil sige, at brugere let vil kunne hoppe på tværs af Miljøportalens udstillingsplatforme med sin aktive lokation, lag samt eventuelle tegnede polygoner.
Første fase af Den Store Brugerrejse er gennemført. Denne fase bestod af lanceringen af Miljøportalens nye hjemmeside, hvor en ny søgeboks på forsiden udgør rejsens startpunkt. Herfra kan du søge på en adresse eller matrikel, hvorefter du sendes til Danmarks Arealinformation. På Danmarks Arealinformation kan du få vist alle Miljøportalens tilgængelige data på et kort og se oplysninger om en matrikel eller adresse. Herfra kan du blive guidet videre til Kemidata, hvor du kan søge ned i dybe data fra miljøundersøgelser i hav, søer og vandløb udført af kommuner, regioner, staten, forsyningsselskaber m.fl.
Vi arbejder fortsat på at skabe intuitiv sammenhæng mellem de miljødata, man kan finde på tværs af de forskellige udstillingsplatforme. Derfor udvides antallet af systemer i brugerrejsen løbende, så du på sigt vil kunne bevæge dig på tværs af flere af Miljøportalens systemer, herunder Arealdata og Danmarks Naturdata. Derved kan du let undersøge det samme område med flere forskellige data og metoder.
Søgningen, du møder på miljoeportal.dk, vil desuden blive udvides, således du kan søge på vores HelpCenter og få hjælp videre ved hjælp af kunstig intelligens.
Vi glæder os til at kunne løfte sløret for flere af de kommende forbedringer.
Projektet målretter sig brugere, der benytter sig af Miljøportalens løsninger såsom ejerparterne (staten, kommuner, regioner), borgere, NGO’er, forskningsinstitutioner, IT-virksomheder, rådgivere, forsyningsselskaber, byggeindustrien, den finansielle sektor og landbruget.
Det kan du finde på Den Store Brugerrejse: