Nyhedsbrev

Hold dig opdateret på de seneste nyheder fra Danmarks Miljøportal ved at abonnere på vores nyhedsbrev. Nyhedsbrevet udkommer en gang i kvartalet.

Indtast din e-mail og tilmeld dig her:

Ny og forbedret databutik er nu tilgængelig i Arealinformation

Nu kan vi løfte sløret for en opdateret version af Databutikken til brugere af Danmarks Arealinformation. Den nye version tilbyder forbedret funktionalitet, såsom nemmere adgang til baggrundskort, bedre oversigt over søgeresultater og forbedrede filtreringsmuligheder

Nyhedsartiklens baggrundsbillede

Danmarks Miljøportal, 16. Januar 2025

Vi er glade for at kunne præsentere brugere af Danmarks Arealinformation for en opdateret version af Databutikken, som man finder, hvis man bruger Lagvælgeren til at tilføje kortlag. Databutikken åbnes, når man i Lagvælgeren benytter funktionen “Tilføj lag”. Databutikken indeholder samtlige lag, som udstilles via. Danmarks Miljøportals Datakatalog. Inden udgangen af 2024 nåede antallet af lag op over 1000, hvilket vi havde arbejdet ihærdigt for at opnå. Der er nu 1081 lag tilgængelige via Databutikken. 

Lagvælgeren og Databutikken er et centralt element for de af Miljøportalens dataudstillingsplatforme og inddateringssystemer, hvor man kan søge efter og se data i præsenteret på et kort. Da det er den samme funktionalitet til navigation i kortlag, der gøres brug af på tværs, understøttes en mere ensartet oplevelse på tværs af systemer end tidligere. Tilføjelse og opsætning af lag på en ensartet måde, skal gøre det lettere for brugere at benytte denne funktionalitet. 

Ny funktionalitet

Den opdaterede version af Databutikken indeholder bl.a. ny funktionalitet, som er blevet efterspurgt i forbindelse med lanceringen af det nye Danmarks Arealinformation for ca. 1 år siden. Her efterspurgte brugere en række forbedringer til fremsøgning af kortlag, herunder eksempelvis nemmere adgang til baggrundskort, bedre oversigt over søgeresultater og forbedrede filtreringsmuligheder.  

Den nye databutik bliver i første omgang taget i brug i Danmarks Arealinformation og Kemidata (tidligere Miljødata, læs mere her).  Planen er herefter, at den nye version udrulles på de øvrige systemer, som gør brug af Lagvælger og Databutikken i kommende systemopdateringer. 

Forbindelse til miljoeportal.dk

Den nye version af Danmarks Arealinformation indeholder desuden også bedre integration fra vores opdaterede hjemmeside, hvor det nu er muligt at søge på eksempelvis adresser og få vist resultaterne direkte i Arealinformation. Dette er led i en større vision om en forbedret brugerrejse på tværs af vores forskellige udstillingsplatforme. 

Læs mere:

Del og følg

Vi vil gerne møde dig på LinkedIn. Vi poster løbende nyheder, information, aktuelle events og jobopslag. Følg os på LinkedIn

Abonnér på vores Nyhedsbrev

Danmarks Arealinformation

En brugervenlig platform til at få overblik over arealanvendelse, naturbeskyttelse og reguleringer i Danmark.

Læs mere Danmarks Arealinformation

Kort over potentielle kvælstofudledninger fra marker findes nu på Danmarks Miljøportal

26/11 - 2025

Markudledningskortet, der er udarbejdet af SEGES Innovation for Landbrug & Fødevarer, er nu frit tilgængeligt via Danmarks Miljøportal. Kortet giver potentielt et mere retvisende billede af kvælstofudledninger, og styrker vidensgrundlaget i arbejdet med målrettede kvælstofindsatser i de grønne treparter.

Fem nye datasæt fra TRANSFORM, der skal hjælpe den grønne arealomlægning, er nu tilgængelige i databutikken hos Danmarks Miljøportal

14/11 - 2025

Danmarks Miljøportal stiller nu fem nye forskningsbaserede potentialekort til rådighed. Kortene er udviklet i det nationale forsknings- og innovationsprojekt TRANSFORM, og skal hjælpe beslutningstagere med at finde de bedst egnede arealer at omlægge i forbindelse med den grønne trepartsaftale.

ASK-projektets inspirationslister nu tilgængelige i Datakataloget

2/10 - 2025

Nu kan kommuner nemt finde inspiration til arealplanlægning, da inspirationslister fra projektet ASK af Kommunernes Landsforening (KL) kan findes på tværs af Miljøportalens systemer som eksempelvis Danmarks Arealinformation.