Ansøgningsfrist: 11-08-2024
Tror du på effektivisering via udvikling og anvendelsen af moderne cloud-teknologier? Har du sans for it-sammenhænge, tekniske udfordringer, it-arkitektur og forståelse for den forskel, gode it-løsninger kan gøre for brugerne? Har du lyst til at gøre en forskel for Danmarks grønne omstilling, så vi får skabt et Danmark i balance med naturen?
Hos Danmarks Miljøportal er du med hele vejen fra idé til implementering af det færdige produkt i produktionsmiljøet. Du har sammen med vores fire andre Cloud Solution Arkitekter ansvaret for, at den fastsatte strategi for anvendelse af cloud by design bliver efterlevet ved hjælp af dialog med både udviklings- og driftsleverandøren. Herunder anvendelse af standardkomponenter fra Microsoft Azure til løsningerne.
Vores løsninger leverer datafundamentet for beslutninger i forhold til Grøn Trepart, grundvandsbeskyttelse, biodiversitet, kvælstofudledning, klimatilpasning, forurening med miljøfremmede stoffer og udbygning med vedvarende energi.
Dine primære ansvarsområder er følgende:
Faglige kvalifikationer
Du er nyuddannet med en relevant uddannelse eller har nogle få års erfaring. Det vil være en fordel, hvis du har
Personlige kvalifikationer
Du skal have lyst til at lære nye ting og udvikle dig, da du vil indgå i et tæt samarbejde med eksperter fra Microsoft Danmark, vores it-leverandører og interne forretningsorienterede projektledere. Du skal i vid omstrækning kunne arbejde selvstændigt, men det er også vigtigt, at du kan formidle og dele viden, så kolleger kan videreføre dine opgaver, når du selv må kaste ekstra kræfter efter andre opgaver. Som person er du handlekraftig, samarbejdsorienteret og evner at indgå i dialog på alle niveauer i vores organisation og i samarbejde og forhandlinger med leverandører. Du arbejder effektivt, struktureret og resultatorienteret og har gennemslagskraft. Du er ikke bleg for at kommunikere budskabet om Danmarks Miljøportal foran en større mængde af tilhørere samt at smøge ærmerne op og løse konkrete problemer.
Hvad tilbyder vi
Muligheden for at udvikle dig med spidskompetencer indenfor arkitektur og Microsoft Azure. Vores team af Cloud Solution Arkitekter har et tæt samarbejde med eksperter fra Microsoft Danmark og vores eksterne leverandører, som fysisk er placeret sammen med Danmarks Miljøportals medarbejdere. Indflydelse og ansvar, som matcher dine erfaringer og ønsker, med stor mulighed for at påvirke beslutninger. Et godt arbejdsklima med dygtige og meget hjælpsomme kolleger, hvor der bliver taget ansvar. Et arbejdsklima, hvor vi er ambitiøse, men hvor medarbejdernes trivsel og faglige og personlige udvikling vægtes lige så højt, som at levere resultater. Et arbejdsklima, hvor vi hjælper hinanden. Alt i alt et spændende job i et miljø, hvor folk kan lide deres arbejde og hinanden, og hvor vi på internationalt niveau er helt i front med at udnytte mulighederne i cloud.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og en række Akademiker-organisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten).
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger kan fås på vores hjemmeside og ved kontakt til cloud solution arkitekt Sofus Kjerulf på tlf. 5364 2052 (indtil 24. juli 2024) og funktionsleder Rasmus Løbner Christensen på tlf. 6171 3478 (fra 29. juli 2024). Fra d. 24. juli til 29. juli er det på grund af ferie ikke muligt at kontakte nogen.
Sådan søger du stillingen
Stillingen søges her ved at sende din ansøgning og CV senest den 11. august 2024.
Vi forventer at holde samtaler den 14. august 2023.
Danmarks Miljøportal er et fællesoffentligt partnerskab mellem staten, kommunerne og regionerne. Danmarks Miljøportals mission er at levere data om miljø, vand, natur, arealanvendelse, klimatilpasning og cirkulær økonomi til myndigheder, borgere og virksomheder. Vi leverer data til over 100.000 direkte brugere samt til over 100 eksterne systemer med ca. 1 million brugere. Danmarks Miljøportal er dermed det centrale omdrejningspunkt for økosystemet for data om miljø, vand, natur, arealanvendelse og klimatilpasning. Danmarks Miljøportals vision er at bringe data i spil, så de skaber mest mulig værdi for myndigheder, borgere og virksomheder i Danmark. Det gør vi ved at gøre stadig flere data let tilgængelige og udvikle nye services, der skaber værdi og vækst for myndigheder, borgere og virksomheder.
Læs mere:
Del og følg
Vi vil gerne møde dig på LinkedIn. Vi poster løbende nyheder, information, aktuelle events og jobopslag. Følg os på LinkedIn