Miljøportalens historie

Danmarks Miljøportal blev grundlagt i 2007 i forbindelse med nedlæggelsen af amterne. Siden da har Miljøportalen samlet og gjort miljødata tilgængelige for hele samfundet.

2024

Tekst på vej

2023

Miljøvurderingsværktøjerne EA-Hub og EA-Tools lanceres, hvor det bliver muligt lettere at søge i miljøvurderinger ved hjælp af kunstig intelligens. Der oprettes en faggruppe for Miljøvurderinger. Udtagsningskort.dk lanceres i samarbejde med Landbrugsstyrelsen og Miljøstyrelsen. Der lanceres ny og forbedret version af Danmarks Arealinformation.

 

2022

Flere nye DMP-udviklede systemer lanceres, med øget fokus på udstilling af data, samtidig med at systemer til inddatering udvides betydeligt. Danmarks Miljøportal vinder Kortdages jurypris for fagsystemet KLAK. Danmarks Miljøportal indgår i sit første EU-samarbejde.

 

2021

Igen et år, hvor mange nye DMP-udviklede systemer lanceres (VanDa, Arealdata, Miljødata). Fagsystemet KAMP bliver nomineret til GeoForums jurypris og GeoForums publikumspris.

 

2020

Mange nye DMP-udviklede systemer lanceres (Taxonbasen, Arealnotifikation, KAMP, IoT Connect) både til inddatering og udstilling af data. Automatiseret statistik om brugeradfærd i Danmarks Miljøportals fagsystemer lanceres på hjemmesiden.

 

2019

Danmarks Miljøportal flytter til Nyropsgade på Vesterbro og lancerer ny hjemmeside. StanLab 2.0 service og Rottebekæmpersite bliver sat i drift.

 

2018

Der kommer revideret kommissorium for Miljøportalens miljøfaglige faggrupper. Miljøstyrelsen benytter Danmarks Miljøportals infrastruktur til deres JUMP-projekter og Artsportalen.

 

2017

Flere systemer opdateres: Ny version af NaturAppl og en forbedret Naturdatabase bliver sat i drift. Danmarks Arealinformation bliver opdateret med ny teknologi og muligheder.

2016

Danmarks Miljøportal bliver i stigende grad involveret i tværoffentligt standardiseringsarbejde, for at data kan flyde mellem systemer og sikre økonomisk ansvarlig drift. Der sker yderligere konsolidering af systemer. Danmarks Miljøportal flytter til Haraldsgade på Østerbro.

 

2015

Nils Høgsted tiltræder som Sekretariatsleder. To systemer, Rottedatabasen og Screening for Overfladevand, bliver sat i drift, hvilket de stadig er i dag.

 

2014

Systemerne konsolideres fortsat med flere data og funktioner. Danmarks Miljøportal besøger 76 kommuner i forbindelse med brugerseminar. Miljøportalens system DKJord bliver det autoritative register for jordforureninger.

 

2013

Ny version af Danmarks Arealinformation samt NaturAppl2 lanceres. Systemerne konsolideres fortsat med flere data og funktioner. Det bliver muligt for eksterne at indlevere data i Danmarks Miljøportals systemer.

 

2012

Det tredje DMP-udviklede system, PULS1, lanceres. Miljøportalen overtager E-arkiv og afholder det første brugerseminar. Arbejdet med Faggrupperne styrkes og de bliver nu inddrage i prioritering af datasæt. Det første af mange brugerseminarer afholdes og Miljøportalen besøger hele Danmark.

 

2011

Det andet system udviklet af Miljøportalen lanceres, DKJord, hvilket stadig er i drift i dag. Systemerne udvides med flere data og funktioner. 

 

2010

Konsolidering af fagsystemer og opgradering af brugerstyring. Danmarks Miljøportal flytter til Rentemestervej på Nørrebro og gennemfører første brugerundersøgelse med 706 besvarelser. 

 

2009

Opstart af de første projekter for at udvide fagsystem-/data-porteføljen. De næste 2 fagsystemer overdrages til Danmarks Miljøportal og der er forsat stor stigning i kommuner, der bruger Danmarks Miljøportals fagsystemer. 86 kommuner har editeret og inddateret i Miljøportalens systemer. 

 

2008

6 overfladevandssystemer fra amterne overdrages til Danmarks Miljøportal, systemer der senere bliver erstattet af PULS og VanDa. Danmarks Naturdata bliver sat i drift, hvor 25 kommuner registrerer data. 

 

2007

Amterne bliver nedlagt, miljødata fra amterne skal bevares og Miljøportalen bliver derfor grundlagt. Til en begyndelse overtager Miljøportalen Danmarks Arealinformation med 1500 unikke brugere i måneden, Danmarks Naturdata der var under udvikling samt Sikringsserver. Systemer der stadig er i brug i dag. Med overtagelsen af systemer etableres brugerstyring samt de første faggrupper (Natur, Grundvand og Jordforurening). Parterne bliver enige om at forpligte sig til opdatering af udvalgte data ved at underskrive dataansvarsaftalen. 

 

2024

Tekst på vej

2023

Miljøvurderingsværktøjerne EA-Hub og EA-Tools lanceres, hvor det bliver muligt lettere at søge i miljøvurderinger ved hjælp af kunstig intelligens. Der oprettes en faggruppe for Miljøvurderinger. Udtagsningskort.dk lanceres i samarbejde med Landbrugsstyrelsen og Miljøstyrelsen. Der lanceres ny og forbedret version af Danmarks Arealinformation.

 

2022

Flere nye DMP-udviklede systemer lanceres, med øget fokus på udstilling af data, samtidig med at systemer til inddatering udvides betydeligt. Danmarks Miljøportal vinder Kortdages jurypris for fagsystemet KLAK. Danmarks Miljøportal indgår i sit første EU-samarbejde.

 

2021

Igen et år, hvor mange nye DMP-udviklede systemer lanceres (VanDa, Arealdata, Miljødata). Fagsystemet KAMP bliver nomineret til GeoForums jurypris og GeoForums publikumspris.

 

2020

Mange nye DMP-udviklede systemer lanceres (Taxonbasen, Arealnotifikation, KAMP, IoT Connect) både til inddatering og udstilling af data. Automatiseret statistik om brugeradfærd i Danmarks Miljøportals fagsystemer lanceres på hjemmesiden.

 

2019

Danmarks Miljøportal flytter til Nyropsgade på Vesterbro og lancerer ny hjemmeside. StanLab 2.0 service og Rottebekæmpersite bliver sat i drift.

 

2018

Der kommer revideret kommissorium for Miljøportalens miljøfaglige faggrupper. Miljøstyrelsen benytter Danmarks Miljøportals infrastruktur til deres JUMP-projekter og Artsportalen.

 

2017

Flere systemer opdateres: Ny version af NaturAppl og en forbedret Naturdatabase bliver sat i drift. Danmarks Arealinformation bliver opdateret med ny teknologi og muligheder.

2016

Danmarks Miljøportal bliver i stigende grad involveret i tværoffentligt standardiseringsarbejde, for at data kan flyde mellem systemer og sikre økonomisk ansvarlig drift. Der sker yderligere konsolidering af systemer. Danmarks Miljøportal flytter til Haraldsgade på Østerbro.

 

2015

Nils Høgsted tiltræder som Sekretariatsleder. To systemer, Rottedatabasen og Screening for Overfladevand, bliver sat i drift, hvilket de stadig er i dag.

 

2014

Systemerne konsolideres fortsat med flere data og funktioner. Danmarks Miljøportal besøger 76 kommuner i forbindelse med brugerseminar. Miljøportalens system DKJord bliver det autoritative register for jordforureninger.

 

2013

Ny version af Danmarks Arealinformation samt NaturAppl2 lanceres. Systemerne konsolideres fortsat med flere data og funktioner. Det bliver muligt for eksterne at indlevere data i Danmarks Miljøportals systemer.

 

2012

Det tredje DMP-udviklede system, PULS1, lanceres. Miljøportalen overtager E-arkiv og afholder det første brugerseminar. Arbejdet med Faggrupperne styrkes og de bliver nu inddrage i prioritering af datasæt. Det første af mange brugerseminarer afholdes og Miljøportalen besøger hele Danmark.

 

2011

Det andet system udviklet af Miljøportalen lanceres, DKJord, hvilket stadig er i drift i dag. Systemerne udvides med flere data og funktioner. 

 

2010

Konsolidering af fagsystemer og opgradering af brugerstyring. Danmarks Miljøportal flytter til Rentemestervej på Nørrebro og gennemfører første brugerundersøgelse med 706 besvarelser. 

 

2009

Opstart af de første projekter for at udvide fagsystem-/data-porteføljen. De næste 2 fagsystemer overdrages til Danmarks Miljøportal og der er forsat stor stigning i kommuner, der bruger Danmarks Miljøportals fagsystemer. 86 kommuner har editeret og inddateret i Miljøportalens systemer. 

 

2008

6 overfladevandssystemer fra amterne overdrages til Danmarks Miljøportal, systemer der senere bliver erstattet af PULS og VanDa. Danmarks Naturdata bliver sat i drift, hvor 25 kommuner registrerer data. 

 

2007

Amterne bliver nedlagt, miljødata fra amterne skal bevares og Miljøportalen bliver derfor grundlagt. Til en begyndelse overtager Miljøportalen Danmarks Arealinformation med 1500 unikke brugere i måneden, Danmarks Naturdata der var under udvikling samt Sikringsserver. Systemer der stadig er i brug i dag. Med overtagelsen af systemer etableres brugerstyring samt de første faggrupper (Natur, Grundvand og Jordforurening). Parterne bliver enige om at forpligte sig til opdatering af udvalgte data ved at underskrive dataansvarsaftalen.