Nyhedsbrev

Hold dig opdateret på de seneste nyheder fra Danmarks Miljøportal ved at abonnere på vores nyhedsbrev. Nyhedsbrevet udkommer en gang i kvartalet.

Indtast din e-mail og tilmeld dig her:

Særlige vilkår for brug af luft- og ortofotos

Der gælder særlige vilkår for brug af visse luftbilleder og ortofotos, som kan tilgås i Danmarks Miljøportals datakatalog via. Lagvælgeren og Databutikken.

Baggrundsbillede

Der gælder særlige vilkår for brug af DDO® (visse ortofotos), som kan tilgås i Danmarks Miljøportals datakatalog via. Lagvælgeren og Databutikken.

Det drejer sig specifikt om ortofoto 1954 og sommerortofotos for årene 1999 og 2002.

Hexagon ejer og har den fulde ophavsret til de ovenfornævnte sommerortofotos. Disse ortofotos må kun anvendes af Miljø- og Fødevareministeriet, de danske regioner og kommuner med tilhørende institutioner, der er part i Danmarks Miljøportal. Det betyder, at det kun er disse myndigheder, der må kopiere ortofotos (i form af udskrivning eller download af billeder eller kopiering af skærmbilledet). Myndigheder uden for partnerskabet omkring Danmarks Miljøportal må således IKKE anvende de pågældende ortofotos. Links til de pågældende ortofotos må desuden ikke publiceres på andre hjemmesider. Øvrig kommerciel anvendelse er ikke tilladt.

Kontakt evt. Danmarks Miljøportals support, hvis du er usikker på om din myndighed har aftale indenfor partnerskabet.

Privatpersoner må anvende de pågældende sommerortofotos til eget og personligt brug. Der gælder dog følgende regler for privat brug:

Man må gerne foretage privatkopiering på papir (dvs. printe det) til privat brug, dvs. at kopien alene må anvendes af en selv eller ens familie, venner eller lignende nære kreds.

Man må foretage digital kopiering (skærmdump, download) til personlig brug, dvs. at kopien alene må anvendes af en selv eller person inden for husstanden.

I begge tilfælde skal kopien være foretaget af én selv. Man må altså ikke lade andre tage kopien for sig. Al anden brug af ortofotos kræver tilladelse fra Hexagon.

Det indebærer, at man som privatperson fx IKKE, uden tilladelse fra Hexagon, må:

  • give et print eller digital kopi af ortofotoet videre til en advokat.
  • give et print eller digital kopi af ortofotoet videre til kommunen i forbindelse med fx en byggesag (medmindre naturligvis at kommunen har købt dette ortofoto).
  • bruge det til planlægning af sin landbrugsbedrift

Vilkår for brug af sommerortofoto 2024

Danmarks Miljøportal har sammen med en række øvrige myndigheder købt brugsrettigheder til sommerortofotos 2024. Hexagon og GEOREAL har den fulde ophavsret til disse billeder. De må kun anvendes af Miljø- og Fødevareministeriet, de danske regioner og kommuner med tilhørende institutioner, der er part i Danmarks Miljøportal, - og må kun benyttes som baggrund for visning af data på kort i Miljøportalens løsninger. Ophavs- og ejerrettigheder skal fremgå ved brug.

Vilkår for brug af historiske flyfotos 1945

I-GIS har den fulde ophavs- og ejendomsret til kortdata. Ønsker man at benytte dette flyfoto, skal henvendelse ske til I-GIS

Vilkår for brug af forårsortofotos (2016-) 

Vilkår for brug af frie geografiske data (GeoDanmarkdata) bliver udstillet på GeoDanmarks hjemmeside, se Geodanmarks vilkår for dataanvendelse

 

Spørgsmål og øvrige henvendelser vedr. ovenstående kan rettes til support@miljoeportal.dk

Baggrundsbillede