Danmarks Arealinformation bliver opdateret

29. maj 2018

Onsdag den 30. maj 2018 bliver Danmarks Arealinformation opdateret.

Efter opgraderingen af Danmarks Arealinformation til den nye HTML5-brugergrænseflade, har vi fået nogle brugerhenvendelser med forslag til ændringer. De forslag har vi lyttet til.

Vi har derfor ændret lidt på, hvor man finder alle temalag. Nogle brugere har været forvirrede over, at man siden februar selv skulle tilføje de fleste fagtemaer (lag), mens de allermest brugte lag var tilføjet fra starten. Derfor blev det ændret til, at du nu selv tilføjer alle fagtemaer. Kun baggrundskort og administrative lag (grænser og adresser) findes i laglisten fra starten. Du kan se vejledning i "Tilføjelse af kortlag via lagkatalog" i vores Help Center.

Derudover kommer vi ønskerne om at genetablere "Gem-projekt"-funktionen i møde. Vi kan ikke give brugerne adgang til den gamle "Gem projekt"-funktion, da det vil kræve login. I stedet har vi udviklet en funktion, som hedder " Gem kortudsnit" / "Indlæs kortudsnit". Hermed får du mulighed for at gemme et ønsket kortudsnit, samt alle de lag du selv har tilføjet. Indlæser du så kortudsnittet igen, næste gang du besøger Danmarks Arealinformation, vil alle dine valgte lag automatisk blive tilføjet - og være tændte.
Det er dog ikke muligt at gemme egne tegninger og tekster fra tegneværktøjerne (skitse-funktioner) i forbindelse med funktionen "Gem kortudsnit".

​Endvidere indeholder opdateringen et såkaldt hotfix, som afhjælper en række fejl i WFS-services fra Danmarks Arealinformation, der skyldtes fejl i den bagvedliggende ESRI-software. ESRI har leveret dette hotfix med fejlrettelser, som Danmarks Miljøportal nu implementer i Danmarks Arealinformation.