Banedanmarks nye sensorer holder øje med kendt bæver og ekstremt vejr

En bæver er blevet landskendt for at bygge dæmning ved et gennemløb under jernbanen mellem Herning og Struer, og dermed forårsage togforsinkelser. Kraftig regn får vandstanden til at stige, vandets vej ændres, og hvis bæverens dæmning bliver for høj, vokser risikoen for underminering af jernbanen.

I dag kan Banedanmark følge udviklingen i realtid. Nye sensorer måler vandstanden både før og efter gennemløbet, og når niveauerne bliver kritiske, kan beredskabet reagere i tide. I praksis betyder det, at Banedanmark i samarbejde med kommunen løbende sørger for, at bæverdæmningen delvist bliver fjernet, så vandet fortsat kan passere gennemløbet. 

Sensorerne gør det muligt at følge, hvordan vandstanden reagerer, når dæmningen ændres, og erfaringerne har vist, at bæveren hurtigt bygger videre igen.

“Vi kan se, at bæveren ofte er særligt aktiv efter, at vi har været ude at fjerne noget af dæmningen. Jeg kan ikke lade være med at få lidt ondt af den, men vi må jo ikke flytte den, da den er fredet, og så er det smart at vores måler kan fortælle os, når dæmningen bliver for stor,” siger Lene Bøgebjerg Bøgvad, klimatilpasningsleder i Banedanmark.

Kibæk-hændelse blev et vendepunkt

Bæveren er kun ét eksempel på, hvorfor Banedanmark i disse år udruller et landsdækkende system af sensorer langs jernbanen. Arbejdet blev for alvor sat i gang efter dæmningsbruddet ved Kibæk i Vestjylland i 2022, hvor kraftig regn underminerede jernbanedæmningen, og togtrafikken måtte indstilles i flere uger.

Efterfølgende iværksatte Banedanmark en risikovurdering af jernbanens mest sårbare strækninger. De foreløbige resultater fra 2024 og 2025 bruges allerede til at prioritere, hvor sensorerne sættes op, selv om den samlede risikovurdering fortsat er i gang.

“Vurderingen viste, at mange af vores gennemløb, rør og dræn under jernbanen er designet for 100 til 200 år siden, og derfor ikke kan følge med de regnmængder, vi ser i dag. Samtidig har vi ikke uanede midler til at bygge om overalt i Danmark på én gang, og derfor klargjorde vi et beredskab, og besluttede at sætte sensorer op,” siger Lene Bøgebjerg Bøgvad.

Sensorer som tidlige advarsler

Banedanmark er derfor i fuld gang med at sætte op mod 1.200 sensorer langs jernbanen i hele landet. En beslutning, der blev truffet i 2023. 200-300 sensorer er allerede installeret, og resten rulles ud i løbet af 2026.

Sensorerne fungerer som tidlige advarsler og overvåger vandstand ved gennemløb, dræn og broer.

“Når vi ser, at vandstanden udvikler sig i en forkert retning, kan vi sende beredskabet ud og holde gennemløbet frit. Mange af de hændelser, vi afværger, bliver aldrig til nyheder, netop fordi vi når at reagere i tide,” siger hun.

Et andet eksempel er Greve-bækken på Sjælland, hvor et dykket vandløb under jernbanen jævnligt bliver blokeret af affald, cykler og andre fremmedlegemer. Her gør sensorerne det muligt at gribe ind, før området bliver ufremkommeligt.

Vandmålinger deles, fordi vand ikke kender grænser

En central del af Banedanmarks tilgang er, at data fra sensorerne deles åbent. Data samles ind via VandaHydro, og stilles frit til rådighed via den fællesoffentlige platform Kemidata, som drives af Danmarks Miljøportal.

“Vand stopper ikke ved kommunegrænser. Hvis vandstanden er unormalt høj ét sted, kan det få konsekvenser længere nede i systemet. Derfor ringer kommunerne ofte til os for at høre om vores målere kan fortælle dem noget, og derfor deler vi vores målinger så alle kan få gavn af dem,” siger Lene Bøgebjerg Bøgvad.

Flere kommuner bruger allerede Banedanmarks data, ligesom Banedanmark selv trækker på kommunale målinger. Også forskningsinstitutioner har vist interesse, blandt andet for data om terrænnært grundvand og mindre vandløb, som ellers sjældent overvåges systematisk.

Mere viden giver en mere robust jernbane

Ifølge Banedanmark har sensorerne allerede givet ny viden om anlæggenes sårbarhed og uventede flaskehalse.

“Et lille rør på 30 centimeter kan være lige så kritisk som et stort gennemløb. Sensorerne giver os en helt ny forståelse af vores anlæg og et bedre grundlag for at prioritere indsatsen,” siger Lene Bøgebjerg Bøgvad.

Med realtidsovervågning, et styrket beredskab og åben datadeling arbejder Banedanmark for at gøre jernbanen mere robust i et klima, hvor både ekstremt vejr og naturens egne aktører spiller en stadig større rolle.

Banedanmarks vandmålinger indgår frit tilgængelige for alle sammen med andre vandmålinger på kemidata.miljoeportal.dk (søg “Kontinuerlige målinger” til venstre, og vælg “hydrometri” som undersøgelsestype), og deles i samarbejde med flere operatører, herunder Watson C, WSP, Kollektio, Klimator, HydroInform og SpectroFly.