AI-løsning styrker kommunernes arbejde med §3-natur i samarbejde med Danmarks Miljøportal

Koordinat er en naturtech startup startet af Thomas Lykke Rasmussen og Mads Emil Marker Jungersen, der arbejder for at lette og kvalificere naturforvaltningen i Danmark. Deres løsning bygger på kunstig intelligens (AI) og en god håndfuld data fundet gennem Danmarks Miljøportal.

Et offentligt/privat samarbejde

Thomas L. og Mads Emil lærte Danmarks Miljøportal at kende gennem deres specialeprojekt i Datavidenskab på Aarhus Universitet, hvor de ville skabe en løsning, der kunne løse et konkret problem i Danmark. Til en begyndelse var det vigtigt for dem at gøre noget godt for naturen, men præcis hvordan var ikke tydeligt for dem. Derfor kontaktede de eksperter indenfor naturforvaltning. I den proces blev det klart, at de ville arbejde med at forbedre forholdene for store naturområder og på den måde mindske tab af biodiversitet. Her er §3 naturområderne afgørende og de gik i gang med at undersøge, hvordan forvaltningen af disse områder foregik og hvordan deres faglighed kunne understøtte denne proces.

Resultatet er en løsning, der ved hjælp af AI kan udpege områder for naturforvalteren, så man lettere og hurtigere kan få et overblik over forandringer på kommunens naturområder. For at kunne dette benytter Koordinat data, som de har fundet gennem Danmarks Miljøportal,

”Det var uundgåeligt for os at støde på Danmarks Miljøportal i vores researchproces, fordi vi skulle have noget data at analysere. Tidligt i vores undersøgelse skulle vi finde ud af, om der overhovedet fandtes et datagrundlag. Vi har faktisk ret overvældede over, hvor stor en infrastruktur, der er til rådighed gratis for virksomheder som os. Derfor kiggede vi på Danmarks Miljøportal med det samme.”  siger Mads Emil

Koordinat benytter blandt andet ortofoto fra Datafordeleren (Klimadatastyrelsen) og data om forskellige naturtyper fra Danmarks Naturdatabase, som bruges til at sammenligne områder, hvorefter området får en score over, hvor stor forandringen fra år til år er. Naturforvalteren kan på det grundlag få en prioriteret liste over områder i kommunen. Derefter kan naturforvalteren gennemgå området og sende det direkte videre til det offentlige kortlag over beskyttet natur, frem for selv at skulle indtaste og redigere det aktuelle polygon i Arealeditering. Fordi deres løsning agerer bindeled mellem Miljøportalens løsninger og brugerne (kommunerne) allerede benytter vores systemer benytter Koordinat den allerede eksisterende brugerstyring, når den kommunale medarbejde skal logge ind på deres løsning.

Kommuner har taget løsningen i brug

Indtil videre har syv kommuner taget løsningen i brug og forhåbningen er, at flere vil benytte den. En af de kommuner er Aabenraa kommune, hvor Thomas Hæe Mogensen arbejder som natursagsbehandler. Han fortæller ”Det er spændende at arbejde med et værktøj, som kan give os en hjælpende hånd og lette en opgave, som ellers har været meget tung”.

Kommunerne har forpligtigelse til at gennemgå al §3 natur hvert 10’ende år, Koordinat lægger med deres løsning op til, at områderne gennemgås årligt i stedet. Det betyder også, at naturmedarbejderen muligvis må ændre på sine arbejdsgange, hvis de benytter Koordinats løsning. I Aabenraa Kommune har Thomas H. og hans tre kollegaer også taget værktøjet godt til sig og det er nu en fast del af det daglige arbejde:

 ”Vi bruger Koordinat hver dag, og sådan vil det fortsætte i en lang periode - især fordi, vi er indstillet på at få det meste ud af det. Det er en rigtig god metode til at gennemgå vores vejledende registrering af beskyttet natur, på en hurtig og effektiv måde, hvor værktøjet lader os uploade rettelserne direkte til Miljøportalen. Værktøjet retter både attributter og punkter med få klik, og retter afgrænsninger fra de omkringliggende polygoner på samme tid. Det sparer os en masse tid i forbindelse med redigeringen.” fortæller Thomas H.

Det er lige præcis den forandring, Thomas L. og Mads Emil fra Koordinat har forestillet sig. For håbet er, at arbejdsbelastningen over tid vil falde fordi, sagerne ikke ligger og vokser og flere problematiske områder vil blive opdaget hurtigere, så kommunen kan reagere på det.

”Kommunerne har ansvar for at vedligeholde kortlægningen. De har også ansvar for, hvis der sker en håndhævelsessag - altså hvis noget natur forsvinder uhensigtsmæssigt - så skal de føre en sag for at få det genoprettet og det er rigtig kompliceret, den største årsag til de bliver komplicerede er, at man ikke reagere tidligt. Så ved at kigge på det årligt ved hjælp af AI, kan man både reagere hurtigere, når natur forsvinder, og det er også nemmere at bevise, det er sket.” siger Thomas L. fra Koordinat.

Dialog om udvikling

Platformen er bygget i samarbejde med flere kommuner, som har givet sparring undervejs i udviklingen af løsningen. Udviklingen fortsætter og det samme gør samarbejdet med kommunerne, så alle opdateringer sker efter deres behov.

”Vi har fået rigtig god feedback. De fleste kan godt se, at løsningen giver mening - hvorvidt de tager den i brug handler efter vores erfaring mere om, hvornår det kan passe ind i den enkelte kommunes hverdag.” siger Mads Emil

Løsningen er udviklet som et supplement til natursagsbehandlingen, særligt til de kommuner der ønsker at løfte indsatsen og arbejde mere proaktivt med naturen og de beskyttede områder. Det er derfor et frivilligt tilvalg for kommuner, der vil gå et skridt længere.

Koordinat er et eksempel på, hvordan offentlige data kan danne grundlag for nye digitale værktøjer. Når startups som Koordinat anvender miljødata til at udvikle løsninger, der kan lette og kvalificere naturforvaltningen, viser de, hvordan offentlige og private aktører sammen kan bidrage til en mere datadrevet indsats for biodiversiteten. For Danmarks Miljøportal er det centralt, at data ikke blot stilles til rådighed, men også omsættes til konkret værdi for natur og samfund.