Hold dig opdateret om beskyttede områder via Arealnotifikation

3. oktober 2023

Danmarks Miljøportal støtter forvaltningsprocessen i det tværoffentlige samarbejde mellem kommunerne og Naturstyrelsen vedrørende opdatering af data af beskyttede §3 arealer gennem Arealnotifikation og Arealeditering.

På baggrund af Naturstyrelsens besigtigelser, opdateres det nye lag ”Naturstyrelsens indstilling til §3-beskyttet natur” i Arealeditering, hvorefter kommunerne modtager besked om ændringerne via Arealnotifikation, når de abonnerer i Arealnotifikation.   

De relevante medarbejdere i kommunerne skal derfor abonnere på laget "Naturstyrelsens indstilling til §3-beskyttet natur" i Arealnotifikation. Herefter vil kommunen vil modtage en e-mail med polygoner og informationer om de områder, de har abonneret på, når Naturstyrelsen opdaterer laget.
Dette sikrer en mere smidig proces i arbejdet med bevarelse af beskyttet natur i Danmark.

Naturstyrelsens indstilling til §3-beskyttet natur 
Laget er en samling af de statslige §3-områder, som Naturstyrelsen foretager besigtigelser på.  
Det er kun Naturstyrelsen, der opdaterer laget. De arbejder med en årlig deadline, så det kan forventes, at der vil komme opdateringer én gang årligt.  

Vil du vide mere om arbejdsgangen, kan du læse mere her.

Ny funktion 
I denne sammenhæng har Danmarks Miljøportal opdateret Arealnotifikation med en ny funktion, der sigter mod at gøre arbejdet i systemet mere effektivt ved at tillade indsættelse af geometrier fra eget GIS-system i arealnotifikation.   

Hvis du ønsker at holde dig opdateret på din kommune, kan du abonnere på områder i og omkring ved at følge denne guide. 

Spørgsmål og henvendelser  
Har du spørgsmål til, hvordan du abonnerer på lag i Arealnotifikation, er du velkommen til at kontakte vores support via kontaktoplysningerne nedenfor på siden.  

Eventuelle henvendelser angående fagligt indhold skal fortsat rettes til Naturstyrelsens lokale enheder. Se din lokale enhed her.

 

Tilbage til nyheder