Regeringens digitaliseringsstrategi giver databoost til grøn omstilling

6. maj 2022

Danmarks Miljøportal har i regeringens nye digitaliseringsstrategi, fået en fremtrædende rolle. Danmarks Miljøportal er med i initiativer, som skal styrke den cirkulær økonomi, sikre rent drikkevand og anvendelsen af sensorer i IoT.

”Vi er glade, for den rolle vi har fået i regeringens digitaliseringsstrategi. I strategien bliver der sat handling bag Danmarks Miljøportals strategi, om at udvide med nye fagområder indenfor cirkulær økonomi og klimatilpasning. Især er cirkulær økonomi meget interessant. Her ser vi frem til at kunne bruge vores store erfaring, med at skabe offentlige private partnerskaber, baseret på data til gavn for den grønne omstilling.” - Nils Høgsted, sekretariatsleder i Danmarks Miljøportal.

 

Cirkulær økonomi

flaske

Strategien markerer en ny rolle for Danmarks Miljøportal, hvor vi går fra primært at levere data, til at overvåge miljøpåvirkninger, til også at hjælpe med at minimere miljøpåvirkninger.

Regeringen etablerer i regi af Danmarks Miljøportal en cirkulær databank, der samler og tilgængeliggør data om affald og materialer. Databanken skal skabe fundamentet for, at private virksomheder og offentlige myndigheder, kan effektivisere deres materialeforbrug og minimere affald.

Danmark er allerede langt fremme i indsamlingen af data om affald og andre materialestrømme, men der er behov for at sikre bedre adgang på tværs af de mange eksisterende data. Eksisterende data  er i dag spredt ud over mange platforme og aktører i den offentlige og private sektor.

Bedre data om ressourcestrømmene i samfundet, skal bl.a. gøre det nemmere at etablere nye virksomheder, som arbejder med recirkulering af ressourcer og materialer.

Den cirkulære databank etableres i regi af Danmarks Miljøportal i samarbejde med Miljøstyrelsen, KL og Danske Regioner.

 

Rent drikkevand

drikkevand

Flere data, bedre data og lettere adgang til data for borgere, kommunerne, regioner og virksomheder. Det er nogle af hovedelementerne i det gennemgribende løft af Danmarks Miljøportals og GEUS’ fællesoffentlige JUPITER-databasen, som Miljøstyrelsen igangsætter.

Modernisering af JUPITER-databasen sker som led i regeringens digitaliseringsstrategi, hvor det er planen, at bedre og automatiserede rutiner til kvalitetssikring, samt lettere informationssøgning, i sidste ende kan effektivisere opgaver, som løses i det offentlige. Det forventes samtidig, at der vil være besparelser at hente, når lokale aktører kan finde velbeskrevne boringer, frem for at bore nye.

”Bedre viden om, hvor der kan bores efter drikkevand og bedre beskyttelse af grundvandet, er afgørende i et land som Danmark, hvor vi henter vores drikkevand direkte fra grundvandsmagasinerne i undergrunden. Derfor er det også meget positivt, at JUPITER-databasen nu styrkes og udvides”, fortæller vicedirektør i Miljøstyrelsen Isabelle Navarro Vinten.

En vigtig del af styrkelsen af JUPITER-databasen, bliver at målrette databasen til de enkelte målgrupper, så de får lettere adgang til data.

Danmarks Miljøportal bliver sammen med GEUS udførende på opgaven.

 

IoT dataøkosystemer indenfor klimatilpasning

oversvømmet vej

I Danmark findes der et hav af sensorer og “Internet of Things”-enheder (IoT) – smarte enheder koblet til internettet.  I dag ender målingerne i vidt forskellige systemer, så resultaterne ikke er tilgængelige på tværs af de offentlige myndigheder og forsyningsvirksomheder. Der findes fx eksempler på, at staten er nødt til at have en vandstandsmåler tæt ved en kommunal måler, fordi man ikke kan dele data på tværs.

Initiativet med en IoT dataøkosystemer, er derfor målrettet mod at etablere datastandarder, samt samle og udstille data på tværs af myndigheder, forsyningsvirksomheder og private aktører. Målet er, at data der har en betydelig national interesse, gøres nationalt tilgængelige. Det drejer sig eksempelvis om vandstand, vandføring, grundvandsstand og regnvandsbetingede udløb.

Dataene fra IoT-platformen vil således være et væsentligt fundament for, at klimatilpasning kan tænkes ind i de over 100 mia. kr., der investeres i bygge- og anlæg- industrien om året. Ud over klimatilpasning, vil dataene også kunne bruges i forbindelse med overvågning af vandmiljøet.

Tilbage til nyheder