For et år siden var jeg nervøs. I december 2020 og januar 2021 lagde vi ti nye systemer og større opgraderinger i produktion. Det er fem gange mere end vi normalt ligger i produktion på et helt år. Ville det gå godt? Ville brugerne være tilfredse eller ville vi blive lagt ned med henvendelser fra utilfredse brugere?
Nu et år senere kan jeg se, at det er gået godt. Heldigvis.
Vi har fået lagt VanDa i produktion. VanDa er et nyt system til overvågning af overfladevand i vandløb, søer og kystnære områder, som erstatter seks gamle systemer fra amternes tid. VanDa er faktisk mange systemer i et samlet system, da vegetationsundersøgelser i vandløb ikke har meget at gøre med kemiundersøgelser i søer. Så vi har over 30 undersøgelsesemner med op til 100 indtastningsfelter per undersøgelse. VanDa er blevet brugt meget. Siden VanDa blev lanceret, har der været op til 400 daglige brugere, der blandt andet har registreret 14.000 vandkemiske undersøgelser. Det er disse data, der udgør en væsentlig del af datafundamentet for udarbejdelsen af de nationale vandplaner.
Sideløbende med etableringen af VanDa, migrerede vi over 2 milliarder datapunkter ind i en ny datamodel og skabte en hel ny let adgang til disse data gennem Miljoedata.dk. Her kan man søge i de undersøgelser, der er lavet af overfladevand de sidste 100 år. Der har i 2021 været i alt 30.000 søgninger efter data gennem Miljoedata.dk. Her har eksempelvis sagsbehandlere i kommuner, stat, regioner, rådgivende ingeniørfirmaer, vandråd mv. hentet data, som de har haft brug for i deres forvaltning.
Data fra VanDa er også tilgængelige gennem Arealdata.dk, hvor det er muligt for IT professionelle at tilgå nationale datasæt om overfladevand. Arealdata.dk er overbygningen på en modernisering af Danmarks Miljøportals datainfrastruktur, hvor vi giver adgang til web services og download af data ikke kun fra VanDa, men også fra punktudledninger, boringsnære beskyttelsesområder, jordforureninger, hydrometri og arealanvendelse. Arealdata.dk vil gradvist blive udvidet til at omfatte alle Danmarks Miljøportals data og kan ses som en overbygning på en grundlæggende modernisering af Danmarks Miljøportals.
Derudover har sekretariatet 2021 haft stor fokus på implementering af de andre nye systemer PULS, Arealdata, Arealnotifikation, Arealeditering, Hydrometridata, IoT Connect, StanLab2x og KAMP. Vi har gennemført 397 releases af systemopgraderinger og fejlrettelser, afholdt 30 webinarer for godt 1300 brugere og interessenter. Derudover modtog og besvarede vi 3.269 supportsager i 2021.
Vi har gennemført brugertilfredshedsundersøgelser for mange af vores systemer, for at få bedre indsigt i brugernes tilfredshed og behov. Brugertilfredsheden er generelt tilfredsstillende. Eksempelvis svarer 82% af brugerne, at brugertilfredsheden er fremragende eller vældig god ligesom 85% svarer, at det nye PULS både sparer tid og giver forudsætninger for bedre datakvalitet.
2021 var også året hvor vi i tråd med strategien, lancerede vores første system målrettet klimatilpasning. Værktøjet er blevet udviklet i tæt samarbejde med kommunerne, regionerne, Bolig- og Planstyrelsen og Miljøstyrelsen. KAMP er blevet meget godt modtaget. Det er blandt andet blevet nomineret til 2 Geodatapriser; Juryprisen og Publikumsprisen samt omtalt i Politiken.
I 2022 vil vi fortsætte implementeringen af vores nye strategi med nye områder, ny teknologi og nye partnerskaber.
- Vi vil fortsætte vores aktiviteter på klimatilpasning, men også udvide med råstofindvinding, cirkulær økonomi og miljøvurderinger.
- Vi vil fortsætte vores indsats indenfor sensorteknologi, men også udvide med machine learning og kunstig intelligens.
- Vi vil fortsætte vores partnerskaber med regioner, kommuner og staten, men også udvide med forsyningssektoren og universiteterne.
Der tegner sig derfor et 2022, hvor der igen kommer fart på. At stat, kommuner og regioner inddaterer, opdaterer og henter data fra de samme databaser, er et bæredygtigt fundament for et konstruktivt samarbejde. Et samarbejde, der ikke kun omfatter sekretariatet, men de over 100 repræsentanter fra stat, kommuner og regioner, der indgår i vores miljøfaglige følgegrupper, projektgrupper, stabsgruppe og bestyrelse.
Jeg ser frem til samarbejdet i 2022.
Nils Høgsted - Sekretariatsleder, Danmarks Miljøportal.