Nu er det blevet lettere at vedligeholde din kode i Brugeradministration

16. marts 2021

billede af computer

Danmarks Miljøportal har lavet en opdatering i Brugeradministration, der bl.a. gør, at du nu ikke længere behøver at skifte din kode hver 3. måned.

Det er en ændring, som for mange vil betyde mindre besvær med at huske og generere nye koder hver 3. måned til Miljøportalens fagsystemer. Koden du danner vil nu holde 12 mdr.

Efter denne ændring vil det dog blive påkrævet, at udvide kodens længde, så den vil indeholde 12 karakterer.

Danmarks Miljøportal arbejder løbende på at gøre brugerstyring og brugeradministration mere brugervenligt og dette er en efterspurgt ændring for vores brugere.

Har du brug for hjælp til skift af adgangskode, kan du altid finde vejledning i vores Help Center under Brugeradministration - adgang og rettigheder.

Tilbage til nyheder