”Der er altid noget nyt hos Danmarks Miljøportal” - et besøg hos Skovskolen

6. september 2021

Da Danmarks Miljøportal gæstede Skovskolen i Nødebo d. 26. august, kunne eleverne få undervisning bl.a. Danmarks Arealinformation og Naturappl. Besøget er blevet til et årligt arrangement for de mange studerende ved Skovskolen i Nødebo, hvor de får undervisning i inddatering i natursystemerne af udsendte medarbejdere fra Danmarks Miljøportal.

Skovskolen - Foto af Danmarks Miljøportal   

Skovskolen er en del af Institut for Geovidenskab og Naturformidling på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet. Skovskolen danner rammen om en række uddannelser og efteruddannelser med fokus på skov, park og natur. De studerende har derfor god nytte af at stifte bekendtskab med Danmarks Miljøportal og systemerne under Danmarks Miljøportal, som bliver benyttet i den offentlige forvaltning af naturen og miljøet i Danmark.

Skovskolens sø - foto af Danmarks Miljøportal

”Det er alle tiders at få besøg af Miljøportalen. De studerende får en god introduktion til de data, der vises, til programmerne og funktionerne, men også et lille kig ind i maskinrummet bag systemer som Danmarks Arealinformation og Danmarks Naturdata. De får en bedre forståelse for grundlaget for naturforvaltningen på den måde.” siger lektor i miljøret, Lasse Baaner.

Efter en længere periode med restriktioner og hjemmearbejde, var det også en fornøjelse for Danmarks Miljøportals udsendte medarbejdere, at komme ud og undervise de 26 elever i de meget naturskønne omgivelser, Skovskolen befinder sig i.

 

Er du en uddannelsesinstitution, som ønsker undervisning eller introduktion til Danmarks Miljøportals systemer, så kontakt os på: support@miljoeportal.dk

Tilbage til nyheder