Nu har alle der arbejder med miljø og arealanvendelse i Danmark fået én indgang til millioner af resultater på platformen Arealdata.dk. Det vil ifølge geodatabranchens forening styrke planlægningen i den offentlige og private sektor. De enorme datasæt bruges nu af forskere til at finde kemiske stoffer i det danske spildevand.
Staten, regionerne og kommunerne lancerer Arealdata.dk i regi af Danmarks Miljøportal, der giver alle adgang til data fra de mange millioner af miljøobservationer, som det offentlige har lavet de sidste hundrede år.
I første omgang gives der adgang til data om spildevand, akvakultur, badevand og regnvandsbetingede udledninger, men gradvist vil alle Miljøportalens data blive gjort tilgængelige.
- Hidtil har det kun været muligt at tilgå en mindre del af alle de data, som vi har indsamlet i kommunerne, staten, regionerne og de gamle amter. Man har eksempelvis kunnet se hvor udløbet fra et renseanlæg lå, men man har ikke kunnet få adgang til målingerne af vandkvaliteten på udløbet. Det kan man nu, siger Nils Høgsted, der er sekretariatsleder i Danmarks Miljøportal.
- Lanceringen af Arealdata.dk er et led i Danmarks Miljøportals nye strategi om at skabe mere værdi af data. Konkret bidrager vi både til opfyldelsen af Århuskonventionen om udvidet offentlig adgang til miljødata og til at skabe vækst i det danske erhvervsliv, siger han.
Arealdata.dk er målrettet IT-professionelle brugere heriblandt systemudviklere og administratorer fra de over 100 systemer som har integrationer til Danmarks Miljøportal samt forskere, data-journalister og alle andre som har interesse i store datasæt.
Formand for geodatabranchens forening: Styrker planlægningen i det offentlige og private
Nils Bo Wille-Jørgensen er formand for Geoforum, som er interesseforeningen for folk der arbejder med geodata og geografiske informationssystemer (GIS). Han arbejder til dagligt med GIS i Nordiq Group, og ved hvor vanskeligt det er for både private virksomheder og myndigheder at skaffe sig overblik over de ca. 1500 fællesoffentlige datasæt – selvom Danmark er kommet langt med at udvikle en velorganiseret digital infrastruktur.
- Med temapakkerne i Arealdata.dk styrkes udbredelsen af dataanvendelse i planlægningsopgaver på blandt andet klimaområdet. Det betyder der kan spares tid i både den offentlige og private sektor, og er endnu et velkomment skridt på vejen mod grøn omstilling, siger Nils Bo Wille-Jørgensen.
Høje-Taastrup Kommune: Letter datatungt arbejde med klimatilpasning
GIS-koordinator Heidi Zagari i Høje-Taastrup Kommune fortæller at det nuværende system er lavet i 2007, hvor kommunerne fik dataansvarlighed for miljøet. Hun ser frem til moderniseringen, som hun mener kan bidrage med større fleksibilitet i datatunge planlægningsopgaver bl.a. med klimatilpasning.
- Drømmen er at vi kun har brug for én indgang til alle miljødata, og Arealdata betyder vi er et skridt nærmere det mål. Det vil spare en masse tid for brugerne, at de kan downloade og importere datasæt til kommunens egne systemer, så fx miljødata kan sammenstille med lokale data, siger Heidi Zagari.
Dansk spildevandsforskning med international bevågenhed
Danske forskere på Københavns Universitet er blandt de første der har kastet sig over et af de enorme mængder data. Man har downloadet et datasæt med over én million analyseresultater fra danske renseanlæg de sidste 40 år. Disse data arbejder man nu på at kombinere med nye avancerede målinger - såkaldte kemiske fingeraftryk. Målet er at finde frem til hvad, der i vores spildevand har den største potentielle effekt på miljøet.
- Der findes utroligt mange stoffer der påvirker miljøet, og det er svært at finde frem til hvilke og hvorfor de dukker op. Alt fra vejr til geografi, lokalindustri og forbrugsmønstre fordelt ud over dagen, ugen og året kan påvirke. Datasættet her kan hjælpe os med at opdage de kemiske stoffer og mønstre og sammenhænge mellem dem, siger VANDALF-projektleder Jan H. Christensen, der er professor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet.
Den første version af Arealdata er en basisversion, som gradvist vil blive udvidet med nye data og nye funktionaliteter i tæt samspil med brugerne.
I dag er der omkring 100 systemer med knap to millioner brugere, som trækker på data fra Danmarks Miljøportal.
Om Arealdata.dk
Arealdata.dk er designet på basis af en brugerundersøgelse udført af PwC i 2019. Brugerundersøgelsen omfattede kommuner, regioner, staten, NGO’er, forskningsinstitutioner, borgere, rådgivere, IT-virksomheder, forsyningsselskaber, byggeindustrien, den finansielle sektor og landbruget.
Undersøgelsen viste stor tilfredshed med Danmarks Miljøportal blandt brugerne, men at de ønskede fortsatte forbedringer indenfor adgang til flere og mere detaljerede data, højere grad af formidling og dialog og et endnu mere pålideligt leveranceapparat.
Hvilke data gives der adgang til?
I første omgang gives der adgang til detaljerede data omkring spildevand, badevand, regnvandsbetingede udledninger og dambrug. Her vil det være muligt at se data for eksempelvis udledning af kvælstof og fosfor for alle renseanlæg i Danmark, målinger af badevandskvalitet mængden af vand der udledes fra regnvandsbetingede udløb.
Arealdata vil gradvist blive udvidet til at omfatte alle betydende nationale datasæt om miljø, vand, natur, arealanvendelse og klimatilpasning. Det omfatter primært data, som ligger i Danmarks Miljøportals databaser, men det overvejes også at give adgang til data, der ikke ligger i Danmarks Miljøportals databaser.
Hvordan gives der adgang til data?
Data bliver distribueret via services, prædefinerede data-pakker, samt forskellige simple udtræksformater såsom CSV. Alle datasæt kommer på sigt til at have en udførlig beskrivelse af hvad data omfatter og deres kvalitet. Desuden er datasættene omkring punktkilder, overfladevand og hydrometri blevet gjort kombinerbare ved at der anvendes de samme underliggende datamodeller. Primært den fællesoffentlige referencemodel for observationer og målinger (ROM). Dette betyder, at brugeren får lettere ved at integrere data i deres egne IT systemer, lave beregninger eller sammenstille Miljøportalens data med egne data.
For at få adgang til data, skal man oprette sig som bruger. Det er åbent for alle, og man kan oprette sig ved at logge ind med NemID eller Danmarks Miljøportals brugerstyring.
Hvad er næste skridt?
Arealdata vil løbende blive videreudviklet og udvidet med flere datasæt. Det næste stykke tid vil fokus være på at at inkludere data om grundvand og natur, data om vandstand og vandføring i vandløb og data om vandkvaliteten i søer vandløb og de kystnære havområder. Desuden vil vi indgå i en dialog med anvenderne omkring hvilke funktionaliteter vi skal fokusere på for at understøtte deres arbejde bedst muligt.