Én indgang til indlevering af data for rottebekæmpere fra d. 16. januar 2020

16. januar 2020

Rottebekæmpere kan nu let indberette sikringsordninger via. ny funktionalitet i Bekæmpersitet, https://bekaemper.miljoeportal.dk. Fra d.d. (16. januar 2020) skal private rottebekæmpere ikke længere indberette oplysninger om sikringsordninger via. Rottehullet.

Det betyder, at der nu er én samlet indgang for bekæmpere til indtastning af data om rotteanmeldelser og sikringsordninger.

Bekæmpersitet blev lanceret i juli 2019, og her kan rottebekæmpere indsende oplysninger om rottebekæmpelser til den fællesoffentlige rottedatabase i henhold til deres indberetningspligt. Rottebekæmpere har derudover skulle tilgå det separate system Rottehullet, for at indtaste oplysninger om sikringsordninger. Rottehullet kan fortsat benyttes af kommuner til at tilgå data vedr. sikringsordninger.

Ændringer i service

Derudover er service ændret således at metoderne ReadMySikringsordning og SearchSikringsordning, er udvidet med fire nye input properties der gør det muligt at filtrere sikringsordninger på basis af startdato og opsigelsesdato. Disse nye filtre hedder FromStartDate, ToStartDate, FromOpsigelsesDate og ToOpsigelsesDate”. Dette gør det lettere for eksterne systemer der henter data via. service at lave forespørgsler.

Øvrige ændringer i forbindelse med systemopdatering

Udover flytning af sikringsordningerne, er der med systemopdateringen d. 16. januar foretaget en række systemforbedringer på rottesystemerne, herunder

  • Mulighed for fremsøgning af anmeldelser i Bekæmpersitet på baggrund af indtastet adresse. Ændring i service: SearchNotification er beriget med en adresse for den relaterede rotteanmeldelse. Dette skal gøre det lettere for 3.-partsystemer at vise notifikationer sammen med en adresse i en liste uden at måtte slå adressen op via rotteanmeldelsen.
  • Nyt bemærkningsfelt til rottebekæmpere i Bekæmpersitet. Myndigheder og private bekæmpere har nu separate bemærkningsfelter.
  • Mulighed for at rottebekæmpere hurtige kan afslutte anmeldelser hvor der ikke er registreret rotter. Tidligere har brugere skulle udfylde oplysninger om rottefund for alle typer af anmeldelser.
  • Forbedret visning af notifikationsoversigten i Rottehullet til myndigheder. Bør give bedre overblik over hvilke mailnotifikationer systemet har udsendt indenfor organisationen.
  • Mindre tekstrettelser i notifikationsmails og felter i Bekæmpersite.
  • Fejlrettelse vedr. udsendelse af notifikationer. Mailnotifikationer har fejlet, og en del brugere har været berørt. Fejlen er løst, og systemet udsender nu igen relevante notifikationer til brugere der har valgt at abonnere på disse.
  • Restriktioner på antallet af samtidige kald til databasen. Der er indført en begrænsning på 5000 samtidige kald. Denne restriktion indføres for at forbedre performance, og nedbringe antallet af driftsforstyrrelser. Desuden er der indført nye filtreringsmetoder i service: UpdatedAfterDateTime og UpdatedUntilDateTime. Med disse filtre kan 3.-partssystemer begrænse en forespørgsel og kun at hente ændringer ift. seneste forespørgsel.

Giver ovenstående anledning til spørgsmål, kan henvendelser rettes til support@miljoeportal.dk

Tilbage til nyheder