Nationalt klimaværktøj lanceres: Se hvad der sker, hvis havene stiger eller vi får århundredets regnskyl

10. december 2020

Nu bliver det nemmere for kommunerne at inddrage klimatilpasning i den indledende fase af planlægningsopgaver. Kommuner er begejstrede for udsigten til et nyt brugervenligt screeningsværktøj, de mener kan øge dialog og samarbejde.

Hvordan vil ekstremregn og et stigende hav påvirke landskabet? Hvor vil vandet samle sig, og hvor kommer boliger og veje måske i farezonen? Og hvor kan man lave klimatilpasning, uden at sætte fredet natur over styr?

Det er den slags spørgsmål som det nye cloud-baserede værktøj, KAMP, kan hjælpe kommunerne med at afklare. Med værktøjet kan kommunernes planlæggere interaktivt få et billede af hvor og hvordan eksempelvis en 10-, 20-, eller 50-års hændelse påvirker landskab og bygninger. Formålet er at hjælpe kommunerne med planlægningen af klimatilpasningsindsatsen.

I værktøjet kan man f.eks. se beskyttet natur som Natura 2000, fredninger og §3-områder, og dermed få et indledende indtryk af om eventuelle klimatilpasningsløsninger såsom regnbassiner, dæmninger og dræninger kan komme til at gå ud over beskyttelsesinteresser.

- Værktøjet samler og viser på en enkel måde de nyeste nationale kort og klimadata. Det viser hvor vandet i første omgang kan samle sig, og samtidigt hvor påvirkede bygninger, veje og den værdifulde, beskyttede natur er. På få minutter kan man få et bud på, hvor der er mulige klimatilpasningsudfordringer, og hvor meget der kan blive berørt af stigende vandstand, siger Kontorchef Henrik Hagen Olesen fra Miljøstyrelsen.

Jammerbugt Kommune: Så intuitivt at det kan skabe baggrund for innovation

I Jammerbugt Kommune skal man i 2021 arbejde med et projekt udsprunget af en aftale mellem KL og Regioner om hvordan kunstig intelligens kan bidrage til at forudse kommende klimaoversvømmelser.

Kommunen fik derfor mulighed for at afprøve KAMP-systemet, og projektlederen Heidi Egeberg Johansen mener det bliver et stærkt værktøj til at skabe overblik i arbejdet med lokalplaner og klimaindsatser i dagligdagen.

- Det formidler noget komplekst utroligt intuitivt, og er så nemt at gå til, at man bliver inspireret til at undersøge relaterede emner nærmere, hvor man førhen nok ville nøjes med at finde det man ledte efter. For mig at se, kan det skabe baggrund for innovation, siger Heidi Egeberg Johansen, der er Koordinator for Digital Service i Jammerbugt Kommune.

- Det kan være svært at orientere sig mod alle de nationale projekter der er i gang på klimaområdet. Med én indgang til data skabes en transparens, der hjælper os umådeligt meget i vores hverdag i kommunalt regi, siger hun.

Roskilde Kommune: Et stærkt dialogværktøj – også overfor borgere

Roskilde er en kommune der har haft oversvømmelser tæt inde på livet, blandt andet med stormfloden i Roskilde Fjord i 2013. Kommunen har derfor været frontløber med klimatilpasning og at fremtidssikre sårbare områder.

Chefkonsulent for Plan og Udvikling i Roskilde Kommune, Lone Plovstrup, har i sit tidligere arbejde med klimatilpasning oplevet, at det har været svært at få motiveret kolleger til at samarbejde på grund af emnets høje kompleksitet.

- Nogle kollegaer er lidt tilbageholdende med at involvere sig i klimatilpasningsopgaven, da det typisk kræver meget arbejde. Men med KAMP kommer der et brugervenligt screeningsværktøj, der nemt og hurtigt giver overblik over, hvad vi skal være obs på og undersøge nærmere, siger Lone Plovstrup.

- Det kan også bruges som dialogværktøj overfor borgere, hvor vi som kommune nemmere kan dokumentere, at forbud mod nye huse eller krav om at bygge på en bestemt måde Ikke er til for at genere, men for at fremtidssikre mod potentielle oversvømmelser, siger hun.

Erhvervsstyrelsen: Vigtigt at data er forståelige for ikke-faglige

Klimatilpasning blev en del af planloven i 2018, og Specialkonsulent for Plantilsyn og Dialog i Erhvervsstyrelsen René Paul Friis Hansen glæder sig over udsigten til brugervenlig adgang til data om klimatilpasning.

- Det er vigtigt, at kommunerne har adgang til de data, som de skal bruge for at kunne varetage deres opgaver i forhold til planloven. Det er væsentligt for os, at data udstilles på en måde, så de ikke kun er forståelige for dem med en specialiseret faglighed, men alle der sidder med planlægningsopgaver, siger René Paul Friis Hansen.

- Det har hidtil været svært for kommunerne med mindre de har store ressourcer eller et særligt kendskab til klimadata. Hvis det er nemmere at opdage områder i risiko, bliver vi også bedre til at undgå uheldige oversvømmelser i fremtiden, siger han.

KAMP er nu tilgængeligt i første version på Klimatilpasning.dk/vaerktoejer/kamp. Værktøjet vil i starten af 2021 blive udvidet med de kommende nye data og kort for højtstående grundvand i højere opløsning, som udvikles af GEUS i samarbejde med Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering.

KAMP er udviklet til Klimatilpasning.dk af Danmarks Miljøportal i samarbejde med Miljøstyrelsen, KL, Danske Regioner, Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering og Erhvervsstyrelsen.  

Udviklingen af KAMP er finansieret af Miljøstyrelsen og den fællesoffentliges digitaliseringsstrategis initiativ for klima, terræn og vand.

 

Fakta om klimatilpasnings-værktøjet KAMP

KAMP er et screeningsværktøj som sammenstiller eksisterende nationale data, beregninger og fremskrivninger, og viser, hvor disse data peger på områder, hvor der er mulige klimapåvirkninger, som der kan være behov for at se nærmere på. KAMP indeholder således ikke detaljerede lokale data og modeller, som f.eks. hvordan lokale kloakker og nedsivning kan afhjælpe ved ekstremregn, eller hvordan lokale, allerede planlagte klimasikringsprojekter vil kunne hjælpe.

KAMP opdaterer og erstatter tidligere værktøjer, som har været tilgængelige på Klimatilpasning.dk. Som noget helt nyt kan man i KAMP direkte aflæse, hvor mange bygninger og hvor mange kilometer vej, der potentielt kan blive påvirket af vandmasserne og den anslåede bygningsværdi, der bringes i fare. Desuden vil KAMP’s rapportfunktionalitet give brugeren et resultat i PDF-form og det er muligt at downloade en QGIS-fil, der gør at man kan arbejde videre i egne systemer.

Værktøjet er især rettet mod miljø- og planmedarbejdere i kommunerne, som får nem adgang til udvalgte klima- og miljø-, plan- og ejendomsdata fra mange forskellige nationale databaser.   

KAMP er gjort ”grundvandsklar”, og vil i starten af 2021 blive udvidet med de kommende nye data og kort for højtstående grundvand i højere opløsning, som er kraftigt efterspurgt blandt kommuner og andre aktører inden for klimatilpasning. De nye datasæt er udarbejdet i forbindelse med HIP-samarbejdet.

KAMP samler et udvalg af de nyeste data fra DMI’s Klimaatlas, Den nationale risikokortlægning fra Kystdirektoratet og opdateringer af Danmarks højdemodel samt data fra bl.a. Danmarks Arealinformation, Kortforsyningen og Datafordeler, Plandata og Miljøgis.

Værktøjet gøres tilgængeligt på Klimatilpasning.dk og er udviklet af Danmarks Miljøportal.

Eksempel på kortudsnit i screeningsværktøjet, der viser udbredelsen af havvand og hvilke bygninger der kan blive påvirket heraf.. I menuet til venstre kan man slå forskellige temaer til og fra, der kan være relevante at tage med i planlægningen, når man vil etablere klimatilpasning.

 

For yderligere information

  • Jammerbugt Kommune: Heidi Egeberg Johansen, Koordinator for Digital Service, Digitalisering, IT & Indkøb | +45 4191 2474 | hbj@jammerbugt.dk
  • Roskilde Kommune: Lone Plovstrup, Chefkonsulent for Plan og Udvikling | +45 2012 2767 | Lonep@roskilde.dk
  • Erhvervsstyrelsen: René Paul Friis Hansen, Specialkonsulent Plantilsyn og Dialog | +45 3529 1577 | RenHan@erst.dk
  • Miljøstyrelsen: Henrik Hagen Olesen, Kontorchef | hha@mst.dk | +45 7254 4586
  • Danmarks Miljøportal: Nils Høgsted, sekretariatsleder | nihoe@miljoeportal.dk | +45 3175 0427
Tilbage til nyheder