Kommuner, regioner og staten opstiller tusindvis af sensorer i vandløb, søer, kloaksystemer, renseanlæg, skove og bygninger, men de indsamlede data kan ofte ikke bruges på tværs. Derfor lancerer KL, Danske Regioner, Miljøstyrelsen og Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering en portal der samler data i nationale databaser.
I Danmark findes der et hav af sensorer og “Internet of Things”-enheder (IoT) – smarte enheder koblet til internettet. I dag ender målingerne i vidt forskellige systemer, så resultaterne ikke er tilgængelige på tværs af de offentlige myndigheder og forsyningsvirksomheder. Der findes fx eksempler på, at staten er nødt til at have en vandstandsmåler tæt ved en kommunal måler, fordi man ikke kan dele data på tværs.
- Med den nye fællesoffentlige IoT-portal kan vi effektivt og billigt samle og dele data om vandløb på tværs af myndigheder. Det vil være til gavn for alle de private og offentlige aktører, der kan bruge data fra målestationerne, siger Janus Gohr Mørk, sekretariatsleder i Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering.
Sara Røpke, Kontorchef for Teknik og Miljø i KL og bestyrelsesmedlem i Danmarks Miljøportal supplerer:
- Vi kan se, at Internet of Things har et stort potentiale på flere fagområder, men at teknologien stadig ikke er helt moden. En af de store udfordringer er fortsat at få data fra forskellige sensorer til at tale sammen samt at koble denne data med kommunens øvrige data. I KL er vi i gang med at undersøge, hvordan vi fælleskommunalt kan løse denne og en række andre udfordringer, og vi hilser derfor IoT-platformen fra Danmarks Miljøportal velkommen, siger Sara Røpke.
Den ny fællesoffentlig IoT-portal, der lanceres af stat, kommuner og regioner i regi af Danmarks Miljøportal skal samle data i nationale databaser. I første omgang vil fokus være på vandstand og vandføring i vandløb, som bruges til at beregne alt fra kvælstofudledninger til oversvømmelsesrisiko. Denne del af er finansieret af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for terræn, klima og vand.
Miljøstyrelsen migrerer som de første 550 sensorer til platformen
Den første bruger af den nye platform er Miljøstyrelsen.
- Vi har truffet beslutning om at migrere vores sensorer over på den nye platform. I første omgang drejer det sig om ca. 500 sensorer som måler vandstand og ca. 50 sensorer, der måler vandføring i de danske vandløb. Men vi ser platformen som en vigtig del af modernisering af overvågningen af miljøet i Danmark. På sigt kan flere sensorer af forskellig type følge efter, siger kontorchef Peter Kaarup fra Miljøstyrelsen
4.000 personer og tusindvis af sensorer bidrager nu – om ti år er der måske hundredetusindvis
Danmarks Miljøportal ser den nye IoT løsning som et vigtigt supplement til den eksisterende data-infrastruktur.
- Den nye IoT-løsning skal supplere de data, der bliver leveret fra ca. 4.000 medarbejdere fra kommuner, stat og regioner til Danmarks Miljøportal. Med den nye løsning bliver de nu suppleret med data fra mange tusinde IoT-sensorer, som vi forventer kan stige med titusind- til hundredetusindvis de næste ti år, siger Nils Høgsted, sekretariatsleder i Danmarks Miljøportal.
- Derved får vi langt bedre indsigt til at sikre Danmarks grønne omstilling vil foregå på et oplyst grundlag. Eksempelvis i forhold til vurdering af oversvømmelsesrisiko for de over 100 mia. kr. der bruges årligt på bygge- og anlægsinvesteringer, siger Nils Høgsted.
Baseret på en IoT-standardløsning
Den nye portal bygger på en standardløsning for IoT-data, som kobles sammen med Danmarks Miljøportals nuværende løsninger til brugerstyring og datadeling. Det giver en kommune, region eller forsyning adgang til at oprette og styre deres egne IoT-enheder samtidig med at de deltager i et fællesoffentlig partnerskab om udveksling af kode og erfaringer.
- Vi stiller et brugervenligt alternativ til rådighed, hvor kommuner, forsyninger, regioner og staten kan samarbejde om at indsamle data fra sensorer og gøre dem tilgængelige på tværs af administrative grænser, siger Nils Høgsted.
Store perspektiver
Løsningen vil i første omgang blive taget i brug på miljøområdet, men den kan også anvendes på andre områder eksempelvis affald, cirkulær økonomi, SmartCity og styring af bygninger.
- Målet er ikke, at Danmarks Miljøportals IoT-portal skal være den største IoT-platform i landet, men at vi på basis af et fællesoffentligt system kan være drivkraft i at skabe de standarder og softwarepakker, som gør at IoT-data samles og anvendes på tværs i det danske samfund, siger han.
Danmarks Miljøportal forventer at være i luften med IoT-portalen ultimo 2020, og udviklingen sker i samarbejde med it-virksomheden timengo. Lanceringen er en del af Danmarks Miljøportals nye strategi fra maj 2020, hvor vi vil tage nye teknologier i brug for at sikre at der skabes værdi af de data det offentlige indsamler. IoT plaformens etablering er finansieret af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategis initiativ for terræn, klima og vand samt KL, Danske Regioner og Miljøstyrelsen.
